Vores stifter, Werner Valeur, har bygget fintech og SaaS i mere end et årti. Hver gang har han set det samme mønster: skjulte gebyrer, uigennemsigtige priser og systemer, der er bygget til leverandørens fordel – ikke brugerens.
Polarcard begyndte som en frustration. Vi oplevede igen og igen, at de traditionelle firmakort – på trods af høje gebyrer og komplicerede strukturer – bare blev accepteret som status quo. Virksomheder betalte stille og roligt 3–4 % oveni hver eneste betaling. Ikke fordi de ville. Men fordi alternativet ikke fandtes.
Inspirationen kom fra vores arbejde med Altid Energi, hvor vi viste, at transparente priser og modige valg kan udfordre et helt marked. Samme logik gælder for firmakort. Markedet er klar til forandring – og vi er klar til at levere den.
Med Polarcard bygger vi det firmakort, vi selv altid har ønsket os. Et kort med fast lav pris, 0 % gebyrer i Danmark, realtidsoverblik og fuld kontrol – uden skjulte tillæg og uden komplicerede kontrakter.
Og for de virksomheder, der vil have det hele samlet – fra betaling til bogføring – tilbyder vi Polarcard Plus. Ikke som et kompliceret enterprise-produkt. Men som den enkle og intelligente løsning til virksomhedsejeren, der vil bruge sin tid på andet end administration.